Facts

• Astronomer blev enige om at universet opstod for 13,8 milliarder år siden.

• I universet findes der milliarder af galakser, der hver har mange milliarder af stjerner.

• Når en stor stjerne bliver gammel og har brugt sin energi, kan den falde sammen. Det gør at den eksplodere. Den eksploderende stjerne kaldes en Supernova. 

• Astronomer bruger to længdeenheder (ligesom man bruger millimeter og kilometer.) De bruger en astronomisk enhed og lysår.

• En astronomisk enhed = Afstanden fra solen til jorden.

• Et lysår = Den afstand lyset bevæger sig på et år. 

supernova

Facts

• Forskellen på protoner og neutroner er, at protoner er tunge og positivt ladet, og neutroner er lette og negativt ladet. 

• De tre former for radioaktivitet hedder: alfa, beta og gammastråling.

• Når en elektron springer fra en skal til en anden der er tættere på atomkernen udsendes der lys med en bestemt farve.

• Atomer bliver omdannet når et stof er radioaktivt. Halveringstiden er den tid der går indtil halvdelen af atomerne i stoffet er omdannet. Halveringstider kan være meget forskellige.

Fission

Ved en kemisk process som fx. en forbrænding frigives der energi. Energien opstår når grundstoffer forbindes med hinanden og bliver til nye kemiske forbindelser.
Der dannes nye grundstoffer ved noget der hedder kerneprocesser. Der frigives rigtig meget energi hvis de nye grundstoffer har en lavere masse end de oprindelige.
Når en neutron rammer kernen af et grundstof bliver der i næsten alle tilfælde dannet en anden isotop af et grundstof. (En isotop er et grundstof af atomkerner der har samme atomnummer men forskellig atomkerne..) Men når en neutron rammer grundstoffet Uran's kerne, har man opdaget at der blev dannet et helt andet stof kaldet Barium. Man valgte at kalde processen af hvordan der dannes Barium for Fission, der betyder spaltning. Efter opdagelsen af Fission fandt fysikere ud af at processen kunne bruges til en kraftig bombe. USA kastede i 1945 en atombombe over den japanske by Hiroshima og rigtig mange mennesker omkom.

Fission

Hiroshima bomben

Giegertæller + Albert Einstein

En Giegertæller (også kaldet Gieger-Müllertæller) bruges til at måle radioaktivitet. Det var Hans Gieger og Ernest Rutherford der i 1908 udviklede Giegertælleren.
Der er radioaktive stoffer over alt og der kommer stråling fra dem. Den stråling kaldes for baggrundsstråling, fordi den hele tiden er der. I Danmark er baggrundsstrålingen højest på Bornholm, fordi alle klipperne indeholder mere radioaktivt materiale end jorden andre steder i Danmark.

Albert Einstein

Facts:

• Født 14. Marts 1879
• Fik nobelprisen i fysik i 1921
• Kunne ikke lide at have sokker på
• Spillede violin og ville nok have været musiker hvis han ikke var blevet fysiker
• Døde 18. April 1955 som 76 årig

Radioaktiv stråling og Halveringstid

Der findes 3 slags radioaktiv stråling. De hedder alfa, beta og gammastråling. Alfastrålingens rækkevidde er kort, strålingen stoppes af ca. 5 cm. luft eller af et stykke papir. Betastrålingens rækkevidde er længere end alfastrålingens. Den kan bevæge sig igennem mange cm. luft og komme igennem metalfolier der er en halv mm. tyk. Gammastrålingen har den største rækkevidde og kan komme igennem metalplader. Gammastrålingen er elektromagnetisk strålilng, ligesom fx. røntgenstråling.

Halveringstid
Atomer bliver omdannet når et stof er radioaktivt. Halveringstiden er den tid der går indtil halvdelen af atomerne i stoffet er omdannet. Halveringstider kan være meget forskellige. Nogle stoffer har en meget kort halveringstid, mens andre har en meget lang. Stoffer med meget lang halveringstid udsender kun lidt stråling, mens stoffer med kort halveringstid udsender meget.