Mad Vs. Fødevarer Kap. 4 del 3

Der produceres ca. 100 milliarder fisk om året, men ingen ser hvad der foregår til havs under overfladen. Akvakultur er opdræt af vandlevende organismer som fisk, krebsdyr og snegle. Akvakultur er i kontrast med kommerciel fiskeri, som fanger vilde havdyr. Så det skulle være lidt ligesom øko og konventionelt landbrug. Men akvakultur har længe bare været en løgn, for det er ikke meget bedre end kommercielt fiskeri. Og fordi det forurener så meget, og  de fisk man opdrætter spiser en hel masse vilde fisk, så man "sparer" så at sige ikke på fiske bestanden. Det koster faktisk mellem 3 og 4 tons småfisk at producere 1 ton laks eller ørred. Og alle de fisk kunne også godt have været brugt som menneskemad.
I norsk fiskeopdræt har man prøvet at skiftet de småfisk ud med importeret soja fra Sydamerika. Men det krævede at en lov i EU blev ændret, fordi sojabønnerne indeholder giftstoffer som de er blevet sprøjtet med på markerne. Det giftstof der er i sojabønnerne, kan bla. give fiskene kræft og andre sygdomme, men det betyder ikke rigtigt noget, for fiskene kan ikke nå at udvikle kræften før de slagtes..
Man bruger også kød og benmel fra landbrugsdyr til fodring af fiskene. Nogle steder indeholder deres foder også afføring fra husdyr og andre klamme ting.
Lone Vitus synes at der på den laks man køber i supermarkedet burde stå alt hvad den har fået at spise, alle de giftstoffer og antibiotikatyper.
Laks kan få noget der hedder en lakselus. Det er krebsdyr der bider sig fast på laksen og suger både blod, skind og skæl. Det kan være så voldsomt at de spiser så meget af laksen, så den svømmer rundt med kraniet blottet. De laks der lever vildt i naturen har et slimlag der beskytter dem mod lakslus, men burlaks er så slidte at de ikke har det lag. Så derfor bliver der brugt pesticider til at bekæmbe lusene. Men der bliver brugt så meget gift at lusene nærmest bliver immune over for det, så det virker slet ikke!
Bur-fiskene er ikke de eneste dyr der bliver skadet - det gør fuglene også. I Norge er mange fugle døde, fordi de ikke kan fange fisk mere. Et andet problem er når fiske-burene går i stykker, hvis der fx. er et voldsomt uvejr. Det kan være mellem 25.000 - 50.000 fisk der slipper ud. De undslupne fisk vil så spise fiskeæg og nyklækkede artsfælder og lakselusene vil også slippe ud til andre vilde
fisk..

Akvakultur 

Mad Vs. Fødevare Kap. 4 Del 2

Man kan dyrke grøntsager og frugter så de vokser hurtigere end normalt, men det bliver de ikke bedre af! Når de bliver dyrket med kunstigt lys og gødning, smager de dårligere og er nok ikke lige så sunde som dem der fx. er dyrket i et lille drivhus eller ude i en have.
Vi bør spise sæsonens frugt og grønt når den er der - jordbær om sommeren, æbler om efteråret osv. - I stedet for at købe kunstigt dyrket og transporteret grønt, der alligevel ikke rigtig smager godt.
Vækstlighed, transportegnethed, udseene, sygdoms-resistens og ensartethed er de vigtigste egenskaber for en kommerciel grønt-avler. Hvad så med smag og næringsindhold?
Der blev lavet et forsøg med diabetes patienter, der gik ud på at se om det hjalp dem hvis de fik gode grøntsager at spise i stedet for bilige kunstige dyrket. Og det viste sig at det kunne gøre en betydelig andel af patienterne stort set fri for diabetessymptomer. Man har også fundet ud af at børn kan få nedsat intelligens og andre former for skader, hvid mødre har spist konventionelle fødevarer under graviditeten.

Kartofler er verdens 4. største afgrøde. Man spiser ikke ligeså mange kartofler som man gjorde en gang, selvom vi har klimaet til at dyrke dem. Kartofler har et højt indhold af C-vitamin og mange andre vigtige næringsstoffer. Den virker på samme måde som fibre i tarmsystemet og kan fx. mindske risikoen for tarmkræft. Men nu er kartoflen en af de mest giftbehandlede fødevarer. Konventionelle kartofler bliver sprøjtet med en masse gift for at forhindre skadedyrangreb. De bliver også sprøjtet ca. hver 4. dag for at holde planterne flotte og grønne og så de ikke får skimmelsygdomme. Når kartoflerne er færdige nede i jorden sprøjtes de igen. Og det gør de også når de er kommet ind i de haller hvor de ligger før de kommer i supermarkederne. Mindst 36 forskellige sprøjtegifte kan der blive brugt i kartoffeldyrkningen. - Kartofler er før blevet sprøjtet med et stof, som man nu mener er skyld i bidøden.

konventionelle kartofler i en hal

Mad Vs. Fødevarer kap. 4 Del 1

Lone Vitus mener at man kan inddele fødevarer i 3 grupper.

1. Fødevarer der har givet skader på omgivelserne (vildt dyreliv, jorden, havene osv.) 
2. Fødevarer der er blevet lavet med følge af unødig lidelse på dyr og mennesker. 
3. Fødevarer der indeholder uvelkomne stoffer. 

Konventionelt dansk svinekød er repræsenteret i alle de tre grupper. Det er de fleste fødevarer i en dagligvarebutik.

Humlebier og honningbier er meget truede i hele verdenen, mange arter af humlebier er udryddet og honningbier ses sjældnere og sjældnere. Bier er meget vigtige, fordi de fleste frugter og grøntsager er afhængige af bestøvning. Så hvis bierne forsvinder er en stor del af landbrugsproduktionen i farer. 70% af alle afgrøder stammer fra planter, som skal bestøves af bier. Mandelplantagerne i USA må h hvert år leje bistade med over 40 milliarder bier, for uden bierne ville mandelplanterne ikke blive til noget. Men bierne kan ikke blive og bo i mandelplantagerne, fordi der bliver sprøjtet ca. 7000 tons gift over mandeltræerne efter mandeltræerne blomstre og det kan bierne ikke bo i.
I Kina er der ikke midler til at få transporteret bier ind til frugt og grønt-plantagerne.
En masseproduceret pærer bliver bestøvet ved at tusindvis af mennesker kravler de rundt i træerne med små hønsefjer og på den måde bestøver pærerne kunstigt ved at tage pollen fra en støvdrager på én plante til støvfanget på en anden, altså fra han til hun.
Mennesker kan muligvis lave biernes arbejde i fremtiden. Men de blomster vi ikke har interesse i at bestøve, vil forvinde. Og det vil mange insekter også. Og når de forsvinder så vil krybdyr og småfugle også langsomt forsvinde.
Lone Vitus mener at den giftsprøjtende del af landbruget er skyld i at der er mangel på bier. For planter der bliver sprøjtet med gift, bliver jo giftige, også  for bierne.
Shell og Bayer har op gennem 80'erne og 90'erne udviklet giftstofgruppen neonicotinoider der virker som nervegift for insekter. Det udgør 40% af alt insektmiddel der sælges. I 2012 tjente de 2,63 milliarder dollars. I 2013 lykkedes det så at få et 2-årigt forbud mod nogle af midlerne i EU - Men kun ved de planter bierne foretrækker.

Mad Vs. Fødevarer Kap. 3

I 1974 udgav levnedsmiddelstyrelsen positivisten, som er en liste/oversigt over godkendte tilsætningssstoffer i levnedsmidler (fødevarer.) Men listen ser bort fra alle resterne af fx. giftstoffer der i forvejen findes i avlede råvarer..
Før i tiden var produktionen af kød, mælk og æg baseret på at dyrene fik det, menneskerne havde tilovers. Efter 2. verdenskrig lærte man at lave giftgasser der kunne slå insekter ihjel, og senere så man kunne få alt ukrudt væk. Man begyndte at producere kunstgødningskoncerner i store mængder. Landbruget blev til den største kuldioxid udleder på hele jorden.
Hvert år produceres der ca. 70 milliarder husdyr, 2/3 af dem i industien. De ses som produktionsapparater og ikke som levende væsener. Produktionssystemet gør dyrene syge, og for at modvirke det bruges der store mængder antibiotika. Ca. halvdelen af verdens forbrug af indsprøjtes eller hældes i dyrene.
Ved stordrift ved man, at den enkelte varer ikke har en betydelig værdi, men fordi det sælges så billigt er der rigtig mange mennesker der køber det - For man tilstrækkeligt mange 10 kr. bliver det før eller siden til millioner.
Der er regler omkring dyrlægetilsyn af besætninger i Danmark. Større besætninger har deres 'egen' dyrlæge der kommer fast ca. 1 gang om måneden og tjekker dyrene. Men dyrlægerne siger ikke noget om hvor dårligt dyrene har det. Men det er selvfølgelig heller ikke grisene der betaler dyrlægeregningen.
Husdyrssundheden vurderes i forhold til produktionen og ikke i forhold til det enkelte dyr. Nogen siger at "hvis ikke dyrene havde det godt, ville de ikke være så produktive." Det er ikke rigtigt! Produktivitet kan fremkomme med tvang. Den høje produktivitet i husdyrbrugene kommer af avlsarbejde der har fået dyrene til at yde mere end deres kroppe kan klare. Det er ikke rigtig størrelsen på de konventionelle landbrug der er problemet. Problemet er at dyrene er blevet fjernet fra jorden. Høns og grise lever på tremmer, presset tæt sammen indendørs. Der er slet ikke mulighed for naturlig adfærd.
De fleste varer i supermarkeder er skabt på kemibaserede industrielle landbrug. Lone Vitus synes at man skulle mærke de konventionelle varer med et dødningehovede, i stedet for at det bare er de økologiske varer der skal mærkes. Det er da en meget god ide. ;-)

Mad Vs. Fødevarer Kap. 2

Når man åbner munden og kigger på sine tænder, kan man se, at vores tandsæt har en stor lighed med det man ser på aber og grise.
Lone vitus mener at det mest værdifulde for en selv er kroppen - for når alt kommer til alt, så har man ikke andet.
I mange år har der været uenighed om hvorvidt økologisk mad er sundere end konventionelt. Det er altså ikke ligegyldigt hvordan jorden, planterne og dyrene behandles. Et hold forskere fra New Castle University har gennemgået 343 studier af forskelle mellem økologiske og konventionelle produkter. Analysen viste at økologiske produkter har et meget højere indhold af antioxidanter, der bla. mindsker risikoen for hjertekarsygdomme, kræftsygdomme og alzheimers. Den viste også at økologiske produkter har et meget lavere indhold af sprøjtegiftrester og at økologiske produkter har et højere indhold af vitaminet og mineraler end de konventionelle har.
Der er forskel på at avle råvare med økologiske principper og på det statskontrollerede regelsæt. Forskellige lande har forskellige økologiregler. I Danmark er det er tilladt at gøde økologisk jord med konventionel svinegylle, selvom det indeholder medicinrester og sprøjtegift fra grisens foder. Så der er i hver fald plads til forbedring i de danske økologiregler. Men når det handler om kød, mælk og æg er der skrappere krav til af opfylde dyrenes naturlige behov.
Ordet "økologi" blev skabt af en tysk biolog i 1866 og betyder direkte oversat fra græsk "kundskab om husholdning". Det handler om at være betænksom og respektfuld.
Lone Vitus mener at mad kan laves af grøntsager, frugt, korn, ris mm. som er avlet i sund jord. Mad kan også laves af kød, mælk og æg som er lavet af dyr der har haft det godt. Eller af fisk, planter eller skaldyr der har levet i frisk vand.
Længere er den ikke.

Mad Vs. Fødevarer Kap. 1

Jeg er igang med at læse bogen Mad VS. Fødevarer skrevet af Lone Vitus.
Bogen er skrevet til dem, der gerne vil spise anstændigt. Det nemmeste er ikke at tage stilling, men det kan man ikke når det handler om mad. Det er sværere at vælge fra eller til i forhold til fødevarer, fordi alle har brug for mad for at kunne leve. Det er ikke det samme med fjernsyn eller en rejse, for det kan man sagtens leve uden. Det kan man ikke med maden fordi den er livsnødvendig, og alt det vi spiser har konsekvenser for dyrene, jorden og menneskerne. Bogen er skrevet for at give et forståeligt billede af vores fødevareforsyning og tingene der sker bag.
Kvaliteten på mad er faldet, og det er den fordi næsten alt frugt og grønt bliver fyldt med sprøjtegift og alt mulig andet. Det er flere penge til producenten,  men madens vitaminer og næringsstoffer er faldet. Udgangspunktet i råvareproduktionen er et landbrug, der er kemisk baseret og en industriel fremstilling af kød, æg og mælk. Og dyrene holdes på en måde der slet ikke tilgodeser deres behov.
Medierne tager af og til emner op som indholdet af kanel i bagværk og krumme agurker fordi det er let at forstå. Og så har man noget man kan gå og være forarget over, i stedet for at tænke på de rigtige problemer, som fx. hvordan dyrene bliver behandlet i det industrielle landbrug.
Mange siger at det ikke kan have den store betydning hvad den enkelte person spiser. For der er milliarder af mennesker, så hvis en person ændre sine spisevaner vil det ikke gøre noget. Men uden enkeltstående mennesker, kommer vi ikke op på milliarder. Hvert menneske og hvert eneste valg har en betydning. Alle ændringer starter i de små.

En fedtet historie om madvaner 2

Idag ved vi at der er vitaminer i grøntsager som er godt for vores kroppe. - Engang mente man at grøntsager skulle koges i mange timer for at kunne fordøjes. Nogle fødevarer har ændret sig. Der er fx. mindre fedt i flæsk og vi får ikke så meget salt som man gjorde engang, fordi vi har fået frysere og andre metoder til at gemme mad på, i stedet for at salte det. Efter anden verdenskrig, var friske importerede varer for alvor blevet en del af danskernes hverdagskost. For 100 år siden, kendte næsten alle til rosiner og andre eksotiske tørrede frugter, også selvom de var fattige og ikke fik dem så tit. Men frugter som banan og appelsin var meget sjældne i 1913. Jeg tror måske det var fordi at de tørrede frugter jo kan holde sig længere end de friske, så derfor kunne man ikke rigtig få nogle gode frugter der kom langt væk fra.
Når de fattige i 1913 skulle have noget lækkert at spise, spiste de hvidt raffineret sukker, som blev lavet til små kager. Det er der stadig mange der spiser som festmad i Sønderjylland.
I 1912 blev der lavet en lov i Danmark, som begrænsede muligheden for at sælge alkohol. Så forbruget af alkoholiske drikke faldt meget i den tid. Men fra anden verdenskrig steg forbruget af stærk øl meget, frem til 1980'erne. Udviklingen af alkoholforbruget, syldes også at det ikke kun er mændende der drikker. Nu er kvinder og de unge også med.
I 1913 var smør et festmåltid for de fattige, fordi det var dyrt. Dengang syntes man at smør var sundt og godt, fordi det har så mange kalorier i. I 1880 blev margarinen opfundet, og det erstattede så smørret hos de fattige, selvom det smagte rigtig dårligt den gang.

Det nye nordiske køkken

Det nye nordiske køkken er en kosttype, der udvikles i forbindelse med forskningsprojektet
OPUS ved LIFE. Kosten  skal tage hensyn til både det enkelte menneskes sundhed og til planetens.
Der er blevet opstille nogle principper, man bør leve efter i det nye nordiske køkken:

• 1. Spis mere frugt og grønt hver dag 

• 2. Spis mere fuldkorn (havre, rug og byg)

• 3. Spis mere mad fra havet og søerne

• 4. Spis kød af højere kvalitet, men mindre af det

• 5. Spis mere mad fra de vilde landskaber

• 6. Vælg økologisk hver gang du kan

• 7. Undgå tilsætningsstoffer i maden

• 8. Vælg flere måltider på bagrund af sæsonen

• 9. Spis mere hjemmelavet mad

• 10. Smid mindre mad ud

En fedtet historie om madvaner

Jeg har læst artiklen "En fedtet historie om madvaner" skrevet af Marianne Fajstrup søndag, 4. august 2013.
For 100 år siden var en vigtig kvalitet ved en fødevare, at den havde et højt kalorie indhold. De første årtier af 1900-tallet bliver kaldt kaloriealderen. Der handlede det kun om at få flest mulige kalorier til få penge.
Det var i 1913 man begyndte at tale om vitaminer. Den gang var det en betegnelse for de mystiske hjælpe stoffer i maden.
I 1913 kendte man til diæter, men de blev ikke udbredte før i 1920'erne og 30'erne. Dengang var man meget bange for at få forstoppelse, da man mente at det kunne få giftstofferne til at brede sig i kroppen så man fik sygdomme - Derfor gik man på diæter. Mændende gik på diæter ved ikke at drikke for meget portvin for at undgå at få podagra.(som er en gigt-sygdom)
Det var først i 1960'erne at overvægt blev til et problem. Der begyndte staten så at lave oplysnings kampanger omkring kost.
Man begyndte at tale om "livsstilssygdomme" i 1990'erne. D et er sygdomme der har med livsstil at gøre. Altså fx. den amerikanske tv kultur gjorde at folk havde en livsstil foran tv'et hvor de åd "tv dinners."  Eller folk på kontor hele dagen, der får livsstilssygdomme som blodpropper pga. stillesiddende arbejde.
En af de største bevægelser der er sket med fødevareforbruget er sket med kartoflen. Mange danskere skal have kartofler for at der er et rigtigt varmt måltid. Men der har alligevel været et stort fald i forbruget. Det er gået den anden vej med kødet. Det spiser vi mere af nu. I 1913 var det kun de rige der fik meget kød, men nu har alle fået råd til det.

Madpyramiden som den ser ud nu