For 100 år siden var en vigtig kvalitet ved en fødevare, at den havde et højt kalorie indhold. De første årtier af 1900-tallet bliver kaldt kaloriealderen. Der handlede det kun om at få flest mulige kalorier til få penge.
Det var i 1913 man begyndte at tale om vitaminer. Den gang var det en betegnelse for de mystiske hjælpe stoffer i maden.
I 1913 kendte man til diæter, men de blev ikke udbredte før i 1920'erne og 30'erne. Dengang var man meget bange for at få forstoppelse, da man mente at det kunne få giftstofferne til at brede sig i kroppen så man fik sygdomme - Derfor gik man på diæter. Mændende gik på diæter ved ikke at drikke for meget portvin for at undgå at få podagra.(som er en gigt-sygdom)
Det var først i 1960'erne at overvægt blev til et problem. Der begyndte staten så at lave oplysnings kampanger omkring kost.
Man begyndte at tale om "livsstilssygdomme" i 1990'erne. D et er sygdomme der har med livsstil at gøre. Altså fx. den amerikanske tv kultur gjorde at folk havde en livsstil foran tv'et hvor de åd "tv dinners." Eller folk på kontor hele dagen, der får livsstilssygdomme som blodpropper pga. stillesiddende arbejde.
En af de største bevægelser der er sket med fødevareforbruget er sket med kartoflen. Mange danskere skal have kartofler for at der er et rigtigt varmt måltid. Men der har alligevel været et stort fald i forbruget. Det er gået den anden vej med kødet. Det spiser vi mere af nu. I 1913 var det kun de rige der fik meget kød, men nu har alle fået råd til det.
 |
| Madpyramiden som den ser ud nu |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar