Mad Vs. Fødevarer Kap. 9

Empati = Evnen til at genkende og forstå andres følelser.
Kynisme = En filosofi, der hævder at brutalitet og egoisme er den primære grund til alle menneskelige handlinger.
(Filosofi = Handler om at undre sig over spørgsmål, der ikke findes enkle svar på.)

De industrielle landbrugskredse bruger det argument, at det konventionelle landbrug giver verdens befolkning fødevarer, og hvis de ikke brugte så meget kunstgødning og giftstoffer, ville der slet ikke komme så meget mad og det ville resultere i sult og hungersnød.
Ca. 90 % af den danske svineproduktion eksporteres, men det er ikke til lande med hungersnød. Der bliver dyrket en masse GMO-soja i Sydamerika bla. til de danske svineproducenter. Den jord hvor sojaen bliver dyrket på, kunne have været brugt til menneskemad, som kunne have givet næring til langt flere mennesker end det nu er tilfældet. Og fordi verdens husdyr spiser so meget, stiger prisen på majs, korn og ris og det gør at mange fattige ikke kan betale for den nødvendige mad. - Så man hælder menneskemad gennem dyrene, taber nogle kalorier undervejs og ender med mindre menneskemad end man begyndte med.. Det industrielle landbrug handler ikke om verdens sultende, men om indtjening og penge.

Mad Vs. Fødevarer - Brød og skuespil til folket

Livsstilsygdomme er sygdomme, som man har påført sig selv gennem valg af hvordan man lever. Så det er ens egen skyld. Det der måske holder produktionen af dårlige fødevare igang kunne man godt tro var medicinalindustrien. De har nemlig glæde af alle de livsstilsygdomme der følger med at spise dårlig fed og proteinfattig mad. Lidt uhyggeligt er det også at Sundhedsstyrelsen fx. bare i 2013 modtog 290 millioner kroner fra medicinalindustrien. Så på en måde er det medicinalindustrien der aflønner Sundhedsstyrelsen, og det er jo Sundhedsstyrelsen der fastsætter grænser for fx. hvor mange pesticiderester der må være i maden.

Vendingen "brød og skuespil til folket" blev oprindelig brugt af den romerske digter Juvenals til at forklare at man kan "bedøve" et helt folk, hvis bare de får noget at spise og noget underholdning. Så tænker de ikke på oprør. Lone Vitus bruger også citatet "brød og skuespil" og mener at det er lidt det samme der sker i dag. Her kan vi få så billig mad og masser af tv - og så tænker vi ikke rigtigt selv over hvor maden egentlig kommer fra.

Det konventionelle landbrug har mange ulemper som det bare slipper af sted med. Fx: Naboer til svineproduktioner har øget risiko for at blive smittet med resistente bakterier fra dyrene, hvis man bor tæt på en konventionel svinestald stinker der meget af gylle hele tiden og der er mange fluer, der ødelægges mange veje pga. de store landbrugsmaskiner og gyllevogne, drikkevandsboringer lukkes fordi der er blevet fundet sprøjtegifte i vandet, giftstofferne i kødet mange køber kan gøre at børn får indlæringsvanskeligheder, der er et stigende antal kræftpatienter og plante og dyrearter uddør pga. sprøjtegifte.

Mad Vs. Fødevarer - Korn

Der findes mange udgaver korn. De mest populære er hvede og ris. Der er flere typer af hvede - vilde og avlede. De avlede typer hvede der findes er bla. foderhvede, brødhvede, spelt, durum, emmer og enkorn. Før 1870'erne malede man hele hvedekerner til mel på stenkverne. Det var rigtig godt, for når mel er malet på hele kornet beholdes kimen, som er den del af kornet der indeholder mange sunde planteolier. Men stålkvernen blev opfundet. Den kan separere kornet i modsætning til stenkværnen som maser det hele sammen, og kan producere store mængder hvidt mel uden kim - uden de sundeste ting.
Man kan alt i alt sige om hvededyrkningen, at mennesker har pillet i genetikken og udvalgt de kommercielt bedste egenskaber, udpint jorden og gjort det endelige produkt til ikke bare at være næringsfattigt, men også farligt.
Størstedelen af den dansk dyrkede hvede går til husfyrfoder, det meste af det til svin. Det konventionelle landbrug arbejder på at få lov til at gøde kornet endnu mere end de allerede gør. De påstår at man med de nuværende gødningsregler har svært ved at dyrke brødhvede. Men de små økologiske brødkornproducenter viser at det altså godt kan lade sig gøre. Lone Vitus mener at grunden til at de konventionelle landmænd gerne vil bruge mere gødning er landbrugets hellige treenighed: hvede, svin og penge.

Mad Vs. Fødevarer - Æg

Man kan få  burhønseæg, skrabeæg og æg fra fritgående høns. Der er stort set ikke forskel på måden burhøns og skrabehøns behandles på. Skrabehøns er 9 dyr om at dele en kvadratmeter, mens burhøs er 13 om det samme. Skrabehøns går i flokke på gulve og er op til 20.000 høns sammen. Buthøns er op til 10 høns i hvert bur. Både burhøns og skrabehøns har dagslys eller mulighed for at komme uden for. Frilandshøns har det lidt bedre. De kan nemlig komme ud i en hønsegård. - Det kan de dog først når de er begyndt at lægge æg, dvs. når de er ca. 5 måneder gamle. Indtil da er de indendørs som i et hvert andet konventionelt opdrætssystem. Frilandshøns bliver ligesom bur og skrabehøns fodret med sprøjtet korn og GMO foder. Økologiske høns får allerede som små lov til at komme uden for og deres foder må ikke være sprøjtet og GMO foder tillades ikke.
Høns behøver ikke at få kraftfoder. Heller ikke det økologiske. Det er blevet lavet for menneskernes skyld, fordi det giver en høj, stabil æglægning, og fordi det er billigt. Selv i økologisk foder bliver der hældt ting i som ikke er nødvendigt. Fx. sojabønner der er transporteret tværs over kloden bare for at kunne presse flere æg ud af sine høns. Det er meget bedre for hønsene hvis de selv kan gå og æde græs og finde insekter. Og så skal de også gerne have en spandfuld godt korn.

Burhøns

Skrabehøns

Fritgående høns indenfor

Økologiske høns

Ytringsfrihed og Demokrati

Jeg har hørt radioprogrammer Kulturknuserne på DR P1 18 Februar 2015 kl. 9 - 10.Det handlede om ytringsfriheden og virkningerne af den uhyggelige terroraktion der fandt sted i København d. 13 februar. Hovedtemaet var ytringsfriheden og så det lille "men" der som regel altid er, når man taler om ytringsfrihed. Dem i radioprogrammet snakkede om at ytringsfriheden ikke kan gradbøjes. Dvs. at der ikke skal være enkelte ting man ikke må sige eller lave kunst om. Det nytter ikke noget at vi laver regler for hvad man må ytre sig om kunstnerisk. MEN det er sindssyg vigtigt at man tænker sig grundigt om når man ytre sig, og jo må vide at forskellige mennesker kan modtage ens ytringer forskelligt. De snakkede også om at det er vigtigt at man har ytringsfrihed i kunsten, fordi kunsten ikke bare skam være systembevarende og holde sammen på samfundet, men netop sætte spørgsmålstegn og udfordre folks evne til at tænke selv. Hvis man laver forbud om at ytre sig, kan man hurtigt ende i en situation hvor dem der laver reglerne bestemmer det hele. Faktisk lidt ligesom i nogle af de stærkt religiøse lande, hvor kvinder ikke må gå på gaden uden mænd, musik er forbudt og mænd skal have skæg. Det er vigtigt at vi bliver ved at bevare retten til at tænke selv, men selvfølgelig også at tage hensyn til hinandens følelser. 

Demokrati betyder folkestyre. Det er folket der alle kan være med til at vælge politikerne, modsat et diktatur - hvor det er en diktator der ikke er blevet valgt, som styre alt. Man kan også sige at en beslutning tages demokratisk hvis der stemmes om den. Selv småting som "skal vi male huset rødt eller blåt". Hvis man stemmer om det - så er det demokratisk. Der er også det der hedder konsensus demokrati. Her skal man ikke stemme og så bare lave en afgørelse - her skal man diskuterer sig frem til en løsning alle kan godtage, lige meget hvor længe det tager. 

Konsensusdemokrati: En form for demokrati, hvor alle skal være enige før man kan tage en beslutning.

Demokrati: Betyder folkestyre. Demokratiet opstod i de græske bystater i antikken, bl.a. i Athen.

Mad Vs. Fødevarer - Køer

Man har fremavlet to slags kvæg - Kødkvæg og malkekvæg. Kødkvæg er muskuløse og malkekvæg har store yvere.
For ca. 50 år siden var alle køer på græs i sommerhalvåret. Dengang var besætningsstørrelsen i gennemsnit 30 køer. I løbet af de seneste 10 år, er andelen af køer på græs faldet fra ca. 75 % til 25 %, og nu er den gennemsnitlige besætning på over 150 køer.
Industrikoen fodres med biprodukter der ikke kan bruges til andet, som fx. hvedeklid, mask, majs-bærme, rapskager og roepiller. De er lavet af restprodukter fra fremstillingen af mel, øl, madolie, sprit og sukker. Køer bliver betragtet som at affaldsandlæg, der kan lave unyttige rester om til mælk..
I Sverige er det en lov at køer kommer ud på græs om sommeren. I Danmark må køerne holdes indendørs til de slagtes. - Det er fordi landmændende har raget alt for mange køer til sig, så de ville skulle bruge mange marker hvis køerne skulle kunne være udenfor. Et andet problem er at mange af køerne bliver malket af robotter, så de må blive tæt på dem i stedet for at komme ud. Malkekøerne skal ligge på noget man kalder en sengebåsestald. Bunden køerne ligger på kaldes for "plantefibre". Navnet lyder ret fint, men i virkeligheden er det lavet af afføring fra køerne.
En ko kan jo kun give mælk når den har fået en kalv. I den konventionelle produktion må kalven fjernes fra dens mor efter 12 timer. Hvis den er hankøn aflives den lige efter den er blevet født. I økologisk mælkeproduktion må den fjernes efter 24 timer.
Lone Vitus mener at den egentlige grund til afhorning af kvæg er at deres horn ikke passer ind i staldende med meget lidt plads. Grunden til at køerne skal øremærkes, ikke bare i et øre men i begge, er fordi staten skal kunne spore alle dyr af hensyn til sygdomsudbrud. Men hvorfor så ikke bruge mikrochips eller noget andet mere skånsomt end de store øremærker der bliver stukket igennem kalvens sarte hud?
Der er kun få biodynamiske gårde i Danmark. På de gårde afhornes kalvene ikke, de fodres med gode ting som græs og urter, og en biodynamisk landmand kunne aldrig finde på at sprøjte markerne med GMO-gødning. Desværre er biodynamisk mælk kun tilgængelig i meget få supermarkeder.

konventionelle køer

Økologiske køer

Mad Vs. Fødevarer - Kyllinger

Den største husdyrsproduktion på jorden, er industrielt opdræt af kylling. Der bliver produceret ca. 55 milliarder kyllinger om året. De er overvægtige, har mange hjerte og lunge problemer, deres fødder er ætsede af gødning og de kan næsten ikke stå op.
Opdrætsformerne af kyllinger er lidt forskellige rundt omkring i verden. I varme egne af jorden har de lidt mere plads at være på, og husene er mere åbne for lys og luft. I Europa bor kyllingerne tæt sammen i lukkede haller.
Selvom der tales og skrives meget om kyllingers vælfærd, er det kun ca. 0,2% af de kyllinger der bliver solgt i Danmark der er økologiske. De andre 99,8 % er konventionelle.
Det er svært for små producenter at opdrætte kyllinger med henblik på salg. Det er kun få genetiske afstamninger der er mulige at sælge. Hvis en lille avler ville producere økologiske kyllinger, ville det blive besværligt. I følge loven er det kun få kyllingeracer der må bruges til den slags.
Økologiske kyllinger har ca. dobbelt så meget plads som de konventionelle. Og så har de også adgang til et udendørsarial og siddepinde de kan flyve op og sove på om natten. Og så er det ikke tilladt at bruge GMO-foder.
Konventionelle kyllinger kan findes i et hvert supermarkeds køledisk. - I færdigrætter, boullion, pålægsprodukter, i saucer og supper. Og i stort set alle caféer og rasteuranter.
Økologiske kyllinger kan findes i nogle supermarkeder. Der er næsten ingen færdigrætter og ikke særlig meget pålæg med økologisk kød i. Øko kylling kan også købes over nettet som direkte salg fra avleren.