Forskelligt om digte

Strofer og verslinjer:
En strofe i et digt eller en sang er et afsnit som består af verselinjer (eller bare vers.)

Rim: 
Parrim: AABB - Når 1. og 2. verslinjes sidste ord rimer, og 3. og 4. verslinjes sidste ord rimer.
Krydsrim: ABAB - Når 1. verslinjes sidste ord rimer med 3. linjes sidste ord, mens 2. linjes sidste ord rimer med 4. linjes sidste ord.
Fletterim: ABCABC - Når der er mere end to linjer der rimer på hinanden, så er det et fletterim.
Bogstavrim: - Når flere ord efter hinanden begynder med samme bogstav eller samme lyd.
Stavelsesrim: - Når to ord lyder ens fra den sidste vokal, fx hjerte – smerte.
Enderim: - Er rim, hvor det sidste ord i en verslinje rimer med det sidste ord i en anden verslinje.

Forskellige slags digte:
Traditionelt digt:
Består af mindst én strofe. Alle strofer er ens bygget op med hensyn til verslinjer, rim og stavelser.
Prosadigt:
Et prosadigt er en tekst, der er sat op som et digt i strofer af forskellig længde. I modsætning til traditionelle digte med rim og rytme er et prosadigt skrevet i mere almindeligt sprog. Rap er også en form for prosadigt.

Lyrisk digt:
Et lyrisk digt har ikke nogen historie, men det udtrykker tanker, holdninger, stemninger og følelser.
Episk digt:
Et episk digt er et fortællende digt der fortæller en historie med handling.
Dramatisk digt:
Et dramatisk digt kan indeholde replikker, oplevelser, tanker og følelser.
Kronologisk digt:
Kronologi betyder tidsfølge. I et kronologisk digt er der ikke nogen flash backs eller spring  i tiden.

Artikel - Markedet er klar til den store røv

Kropskultur og kropsidealer har ændret sig gennem tiderne. Og det har gennem mange år været noget dårligt og grimt at have en "stor røv". Men nu har det ændret sig og det er blevet moderne.. Men hvorfor er det det? Og hvad er baggrunden for det? Hvordan har man gennem tiderne opfattet store røve? Jeg har læst artiklen "Markedet er klar til den store røv" skrevet af Marianne Lentz den 15. November 2014 som tager dette emne op og  beskriver fænomenet twerking, som er en "dans" der er blevet meget populær. Den går ud på at bevæge hofterne frem og tilbage og ryste med røven imens man står i en squatposition. Nogen mener at twerking er en empowerment af kvinder, der giver plads til en større kvindekrop end modebranchens kropsideal. Debatten går ud på om twerking og det at skulle have en stor røv nu også er så frisættende som nogen mener. For stiller idealet om den store bagdel ikke bare flere krav til træning og toning af endnu en kropsdel? I Amerika forbindes twerking med sort kultur. I Amerika slipper hvide mænd af med at skyde sorte ubevæbnede drenge og sorte kvinder kæmper med at nedbryde de stereotyper slaveriet gav dem. Men det er lidt problematisk når den hvide mainstreamkultur har fundet ud af at twerking og store numser er in. Modemagasinet Vouge erklærede at "Vi nu officielt er i den store røvs tid" og skrev så om en masse kendte hvide kvinder med store bagdele, som om at selvom den store røv altid har været lovprist blandt sorte, er det først nu hvor tendensen er blevet farvet hvid at Amerika er blevet vilde med store røve og alle synger med på "All about that b(ass)." Hvid kultur har altid lånt fra sort kultur, samtidig med at man har nedgjort den. Det siger professor i afroamerikanske studier Tracy Sharpley-Whiting. Hun siger at det er interessant at Vouge siger at det er den store røvs tid, når kvinder i det afroamerikanske samfund har gået rundt med fyldige numser i et en del år efterhånden.. I slavetiden repræsenterede sorte kvinders kroppe to ting. På den ene side blev de beskrevet som frastødende og umenneskelige - og på den anden side som seksuelle objekter for den hvide mand.
Twerking blev først for alvor mainstream, da Miley Cyrus under sidste års MTV music awards optrådtre og rystede sin let påklædte bagdel og dermed markerede at hun ikke længere var Disneystjernen Hannah Montana. Det gjorde mange mennesker forragede, fordi twerking opfattes som en "sort dans" og fordi hun på scenen omgav sig med en masse fyldige, sorte, kvindelige dansere. Tracey Sharpley-Whiting mener ikke at det betyder at sorte kvinder er mere socialt accepteret. Det er kun kropsdelen der er blevet accepteret, ikke helheden.

Kim Kardashian's berømte bagdel 

Miley Cyrus til MTV music awards

Artikel - Nye livsstile - Nye spisevaner

En fremtidsforkser er en der prøver at finde ud af begivenheder der kommer til at ske i fremtiden, hvordan ting vil ændre sig/hvordan ting vil være i fremtiden.

Jeg har læst artiklen "Nye livsstile - Nye spisevaner" skrevet af Birthe Linddal 10. Feb. 2012
Birthe tror at fremtidens mennesker også vil spise sammen, men hvor man idag for det meste spiser det samme, vil man i fremtiden spise noget forskelligt. Det fælles danske måltid er ikke hvad det var en gang. Idag har de moderne danskere ofte mere fælles spisepræferencer med folk i Paris eller New York, end med den traditionelle dansker. Vores forhold til kaffe er et godt eksempel på udviklingen. De fleste yngre mennesker kan bedst lide en cappuccino eller en espresso fra en smart kaffemaskine eller fra en kaffebar, mens ældre mennesker foretrækker kaffe fra en traditionel kaffemaskine. Hvad folk spiser har noget at gøre med deres alder, økonomi og hvor de er fra. Det er meget sådan at jo ældre man er, jo mere traditionelt spiser man. Jo højere uddannelsesniveau man har, eller jo flere penge man har, jo mere avanceret, grønt og eksperimenterende spiser man. Alt efter hvilken livsstilsgruppe man tilhører, spiser man forskelligt. I de seneste 10 år har den danske madkultur ændret sig meget. Vi har fx. fået langt bedre og sundere mad, og den forandring har betydet meget forskellige fødevarepræferencer.

Artikel: Vores kropsidealer bliver mere og mere ekstreme

Jeg har læst artiklen "Vores kropsidealer bliver mere og mere ekstreme" skrevet af Morten Greve
18. August 2014.
Lise Dilling Hansen mener at forventningerne til, hvad vi gør med vores krop er blevet mere ekstreme over de sidste årtier. Hun forsker i kropskultur hvilket er hvordan man ser på og forholder sig til den menneskelige krop gennem tiderne, hvordan plejer man sin krop, hvilke tendenser er der i hvordan man forholder sig til kroppen - skal den gemmes eller vises frem? Skal man være tyk, tynd, brun eller hvid osv.
Da MTV blev lanceret i starten af 1980'erne, havde stjerner som Michael Jackson og Madonna stor betydning for vores forhold til kropsidealer. Det er stadig sådan at idoler fra film og tv påvirker vores kropsideal, men nu når vi alle bruger de sociale medier som Instagram, Tumblr og Facebook så meget, påvirker vi hinanden mere end vi gjored før i tiden.
Indtil for få år siden var det tynde size zero look kropsidealet, men nu er der større fokus på en trænet krop. Både mænd og kvinder skal have en tonet og muskuløs krop.

Eksempel på Instagram profil der dyrker det trænede kropsideal

Yahya Hassan Interview

En betinget dom, er en dom hvor den dømte findes skyldig, men fritages for afsoning af straffen. 
En ubetinget dom er hvor den dømte skal i fængsel.
At anke betyder at man beder den højere domstol om at tage stilling til om den afgørelse den lavere domstol er rigtig. 
At Dehumanisere betyder at umenneskeliggøre.

Jeg har set et interview med Yahya Hassan på Tv2 News fra d. 12/3/2015. Yahya Hassan er en 19 årig digter der er vokset op i en ghetto i Århus.

Med at sige "jeg ytre mig og så tager jeg konsekvenserne" mener Yahya Hassan vel det med at han så er KLAR over der ER konsekvenser ved at ytre sig. Når man tegner Muhammed med en bombe i turbanen - kan man jo ikke forvente den yderliggående muslim kan svare med at skrive et digt..
Det Yahya Hassan mener med at han forstår Omar (terroristen der skød i Kbh) er at de har haft den samme opvækst/historiske baggrund. Begge deres forældre er flygtet fra Palæstina og så til Danmark, så de er begge vokset op i 'omvandrende flygtningelejre.' Han sympatisere overhovedet ikke med Omar, men han forstår hvad han er for en, og hvordan man kan ende der ude.
Yahya siger at vi i Danmark er en krigsførende nation, en del af NATO og en brigade(hærafdeling) i den amerikanske hær. Vi foretaget os ting ude i verdenen som at myrde folk og besætter deres lande - vi laver alle mulige ting som ikke er i orden. Han siger at vi kan gøre hvad vi vil, men vi må forstå at det har konsekvenser. Vi bliver nødt til at erkende hvad vi laver.
Det er en spejling af den måde vi selv bruger ytringsfriheden. De folk der insistere på at sige alt til hvem som helst hvor som helst - hvis man gør det må man indse at det får konsekvenser på et tidspunkt. Hvis man har ret til at tegne Muhammed med en bombe i sin turban som at sige at muslimernes repræsentant er terrorist, så kan Yahya Hassan også lave et billede af Henrik Dahl(samfundsdebattør) i nazi kostume, eller et billede af Pia Kærsgård hvor der står at hun har tilbudt ham et blowjob. Han provokere, men kommer også med en masse supplerende argumenter.

Mad Vs. Fødevarer

Lone Vitus voksede op i et hus i Nordsjælland hvor der ikke var noget rigtigt landbrug i området, og ingen i hendes familie havde gårde af nogen art. Men hun ville gerne være landmand. Lone læste til mejeriingeniør, og efter ca. 6 år havde hun praktisk erfaring med pasning af malkekøer og fremstilling af mejeriprodukter. Selvom det var et fint arbejde der også gav hende mulighed for at have tid til sine børn, ville hun meget hellere være landman. En dag ringede Lone's  nabo og spurgte om hun ville hjælpe ham med at passe hans grise da han skulle opereres. Det ville hun gerne. Det gik rigtig godt og hun elskede at arbejde med grisene. Ejeren spurgte så om Lone ville overtage stalden, og det sagde hun ja til. Det var en konventionel svinebesætning, det var alt Lone kendte til den gang. Hun opfandt forskellige ting der skulle få grisene til at få det lidt bedre, som fx. en skulderbeskytter til diegivende søer, da de fik sår på skuldrene. Lone kunne ikke lide at grisene havde det sådan, så da forpagtningen udløb efter 5 år søgte hun kommunen om lov til at bygge en stald for frilandsgrise. Efter 2-3 år fik hun tilladelsen til det, men da havde hun ikke længere lyst til at have grise nogen kommerciel måde. Hun ville stadig gerne være landmand, men ikke på den måde. Nu er gården blevet en naturejendom uden sprøjtegifte og kunstgødning.

Bogen er skrevet og bygget op, så man langsomt får fortalt hvert lille del af de problematiske forhold i landbruget i dag. Man får fortalt både hvordan mad og dyr og planter behandles og hvilket syn der er på pesticider og kemikalier. Jeg synes den er rigtig god også fordi den er så personlig og ikke lægger skjul på at den er det! Man hører Lone's egen historie til sidst og hun fortæller om sin egen vej fra det konventionelle landbrug til det økologiske.

Mad Vs. Fødevarer Kap. 9

Empati = Evnen til at genkende og forstå andres følelser.
Kynisme = En filosofi, der hævder at brutalitet og egoisme er den primære grund til alle menneskelige handlinger.
(Filosofi = Handler om at undre sig over spørgsmål, der ikke findes enkle svar på.)

De industrielle landbrugskredse bruger det argument, at det konventionelle landbrug giver verdens befolkning fødevarer, og hvis de ikke brugte så meget kunstgødning og giftstoffer, ville der slet ikke komme så meget mad og det ville resultere i sult og hungersnød.
Ca. 90 % af den danske svineproduktion eksporteres, men det er ikke til lande med hungersnød. Der bliver dyrket en masse GMO-soja i Sydamerika bla. til de danske svineproducenter. Den jord hvor sojaen bliver dyrket på, kunne have været brugt til menneskemad, som kunne have givet næring til langt flere mennesker end det nu er tilfældet. Og fordi verdens husdyr spiser so meget, stiger prisen på majs, korn og ris og det gør at mange fattige ikke kan betale for den nødvendige mad. - Så man hælder menneskemad gennem dyrene, taber nogle kalorier undervejs og ender med mindre menneskemad end man begyndte med.. Det industrielle landbrug handler ikke om verdens sultende, men om indtjening og penge.