Forskelligt om digte

Strofer og verslinjer:
En strofe i et digt eller en sang er et afsnit som består af verselinjer (eller bare vers.)

Rim: 
Parrim: AABB - Når 1. og 2. verslinjes sidste ord rimer, og 3. og 4. verslinjes sidste ord rimer.
Krydsrim: ABAB - Når 1. verslinjes sidste ord rimer med 3. linjes sidste ord, mens 2. linjes sidste ord rimer med 4. linjes sidste ord.
Fletterim: ABCABC - Når der er mere end to linjer der rimer på hinanden, så er det et fletterim.
Bogstavrim: - Når flere ord efter hinanden begynder med samme bogstav eller samme lyd.
Stavelsesrim: - Når to ord lyder ens fra den sidste vokal, fx hjerte – smerte.
Enderim: - Er rim, hvor det sidste ord i en verslinje rimer med det sidste ord i en anden verslinje.

Forskellige slags digte:
Traditionelt digt:
Består af mindst én strofe. Alle strofer er ens bygget op med hensyn til verslinjer, rim og stavelser.
Prosadigt:
Et prosadigt er en tekst, der er sat op som et digt i strofer af forskellig længde. I modsætning til traditionelle digte med rim og rytme er et prosadigt skrevet i mere almindeligt sprog. Rap er også en form for prosadigt.

Lyrisk digt:
Et lyrisk digt har ikke nogen historie, men det udtrykker tanker, holdninger, stemninger og følelser.
Episk digt:
Et episk digt er et fortællende digt der fortæller en historie med handling.
Dramatisk digt:
Et dramatisk digt kan indeholde replikker, oplevelser, tanker og følelser.
Kronologisk digt:
Kronologi betyder tidsfølge. I et kronologisk digt er der ikke nogen flash backs eller spring  i tiden.

Artikel - Markedet er klar til den store røv

Kropskultur og kropsidealer har ændret sig gennem tiderne. Og det har gennem mange år været noget dårligt og grimt at have en "stor røv". Men nu har det ændret sig og det er blevet moderne.. Men hvorfor er det det? Og hvad er baggrunden for det? Hvordan har man gennem tiderne opfattet store røve? Jeg har læst artiklen "Markedet er klar til den store røv" skrevet af Marianne Lentz den 15. November 2014 som tager dette emne op og  beskriver fænomenet twerking, som er en "dans" der er blevet meget populær. Den går ud på at bevæge hofterne frem og tilbage og ryste med røven imens man står i en squatposition. Nogen mener at twerking er en empowerment af kvinder, der giver plads til en større kvindekrop end modebranchens kropsideal. Debatten går ud på om twerking og det at skulle have en stor røv nu også er så frisættende som nogen mener. For stiller idealet om den store bagdel ikke bare flere krav til træning og toning af endnu en kropsdel? I Amerika forbindes twerking med sort kultur. I Amerika slipper hvide mænd af med at skyde sorte ubevæbnede drenge og sorte kvinder kæmper med at nedbryde de stereotyper slaveriet gav dem. Men det er lidt problematisk når den hvide mainstreamkultur har fundet ud af at twerking og store numser er in. Modemagasinet Vouge erklærede at "Vi nu officielt er i den store røvs tid" og skrev så om en masse kendte hvide kvinder med store bagdele, som om at selvom den store røv altid har været lovprist blandt sorte, er det først nu hvor tendensen er blevet farvet hvid at Amerika er blevet vilde med store røve og alle synger med på "All about that b(ass)." Hvid kultur har altid lånt fra sort kultur, samtidig med at man har nedgjort den. Det siger professor i afroamerikanske studier Tracy Sharpley-Whiting. Hun siger at det er interessant at Vouge siger at det er den store røvs tid, når kvinder i det afroamerikanske samfund har gået rundt med fyldige numser i et en del år efterhånden.. I slavetiden repræsenterede sorte kvinders kroppe to ting. På den ene side blev de beskrevet som frastødende og umenneskelige - og på den anden side som seksuelle objekter for den hvide mand.
Twerking blev først for alvor mainstream, da Miley Cyrus under sidste års MTV music awards optrådtre og rystede sin let påklædte bagdel og dermed markerede at hun ikke længere var Disneystjernen Hannah Montana. Det gjorde mange mennesker forragede, fordi twerking opfattes som en "sort dans" og fordi hun på scenen omgav sig med en masse fyldige, sorte, kvindelige dansere. Tracey Sharpley-Whiting mener ikke at det betyder at sorte kvinder er mere socialt accepteret. Det er kun kropsdelen der er blevet accepteret, ikke helheden.

Kim Kardashian's berømte bagdel 

Miley Cyrus til MTV music awards

Artikel - Nye livsstile - Nye spisevaner

En fremtidsforkser er en der prøver at finde ud af begivenheder der kommer til at ske i fremtiden, hvordan ting vil ændre sig/hvordan ting vil være i fremtiden.

Jeg har læst artiklen "Nye livsstile - Nye spisevaner" skrevet af Birthe Linddal 10. Feb. 2012
Birthe tror at fremtidens mennesker også vil spise sammen, men hvor man idag for det meste spiser det samme, vil man i fremtiden spise noget forskelligt. Det fælles danske måltid er ikke hvad det var en gang. Idag har de moderne danskere ofte mere fælles spisepræferencer med folk i Paris eller New York, end med den traditionelle dansker. Vores forhold til kaffe er et godt eksempel på udviklingen. De fleste yngre mennesker kan bedst lide en cappuccino eller en espresso fra en smart kaffemaskine eller fra en kaffebar, mens ældre mennesker foretrækker kaffe fra en traditionel kaffemaskine. Hvad folk spiser har noget at gøre med deres alder, økonomi og hvor de er fra. Det er meget sådan at jo ældre man er, jo mere traditionelt spiser man. Jo højere uddannelsesniveau man har, eller jo flere penge man har, jo mere avanceret, grønt og eksperimenterende spiser man. Alt efter hvilken livsstilsgruppe man tilhører, spiser man forskelligt. I de seneste 10 år har den danske madkultur ændret sig meget. Vi har fx. fået langt bedre og sundere mad, og den forandring har betydet meget forskellige fødevarepræferencer.

Artikel: Vores kropsidealer bliver mere og mere ekstreme

Jeg har læst artiklen "Vores kropsidealer bliver mere og mere ekstreme" skrevet af Morten Greve
18. August 2014.
Lise Dilling Hansen mener at forventningerne til, hvad vi gør med vores krop er blevet mere ekstreme over de sidste årtier. Hun forsker i kropskultur hvilket er hvordan man ser på og forholder sig til den menneskelige krop gennem tiderne, hvordan plejer man sin krop, hvilke tendenser er der i hvordan man forholder sig til kroppen - skal den gemmes eller vises frem? Skal man være tyk, tynd, brun eller hvid osv.
Da MTV blev lanceret i starten af 1980'erne, havde stjerner som Michael Jackson og Madonna stor betydning for vores forhold til kropsidealer. Det er stadig sådan at idoler fra film og tv påvirker vores kropsideal, men nu når vi alle bruger de sociale medier som Instagram, Tumblr og Facebook så meget, påvirker vi hinanden mere end vi gjored før i tiden.
Indtil for få år siden var det tynde size zero look kropsidealet, men nu er der større fokus på en trænet krop. Både mænd og kvinder skal have en tonet og muskuløs krop.

Eksempel på Instagram profil der dyrker det trænede kropsideal

Yahya Hassan Interview

En betinget dom, er en dom hvor den dømte findes skyldig, men fritages for afsoning af straffen. 
En ubetinget dom er hvor den dømte skal i fængsel.
At anke betyder at man beder den højere domstol om at tage stilling til om den afgørelse den lavere domstol er rigtig. 
At Dehumanisere betyder at umenneskeliggøre.

Jeg har set et interview med Yahya Hassan på Tv2 News fra d. 12/3/2015. Yahya Hassan er en 19 årig digter der er vokset op i en ghetto i Århus.

Med at sige "jeg ytre mig og så tager jeg konsekvenserne" mener Yahya Hassan vel det med at han så er KLAR over der ER konsekvenser ved at ytre sig. Når man tegner Muhammed med en bombe i turbanen - kan man jo ikke forvente den yderliggående muslim kan svare med at skrive et digt..
Det Yahya Hassan mener med at han forstår Omar (terroristen der skød i Kbh) er at de har haft den samme opvækst/historiske baggrund. Begge deres forældre er flygtet fra Palæstina og så til Danmark, så de er begge vokset op i 'omvandrende flygtningelejre.' Han sympatisere overhovedet ikke med Omar, men han forstår hvad han er for en, og hvordan man kan ende der ude.
Yahya siger at vi i Danmark er en krigsførende nation, en del af NATO og en brigade(hærafdeling) i den amerikanske hær. Vi foretaget os ting ude i verdenen som at myrde folk og besætter deres lande - vi laver alle mulige ting som ikke er i orden. Han siger at vi kan gøre hvad vi vil, men vi må forstå at det har konsekvenser. Vi bliver nødt til at erkende hvad vi laver.
Det er en spejling af den måde vi selv bruger ytringsfriheden. De folk der insistere på at sige alt til hvem som helst hvor som helst - hvis man gør det må man indse at det får konsekvenser på et tidspunkt. Hvis man har ret til at tegne Muhammed med en bombe i sin turban som at sige at muslimernes repræsentant er terrorist, så kan Yahya Hassan også lave et billede af Henrik Dahl(samfundsdebattør) i nazi kostume, eller et billede af Pia Kærsgård hvor der står at hun har tilbudt ham et blowjob. Han provokere, men kommer også med en masse supplerende argumenter.

Mad Vs. Fødevarer

Lone Vitus voksede op i et hus i Nordsjælland hvor der ikke var noget rigtigt landbrug i området, og ingen i hendes familie havde gårde af nogen art. Men hun ville gerne være landmand. Lone læste til mejeriingeniør, og efter ca. 6 år havde hun praktisk erfaring med pasning af malkekøer og fremstilling af mejeriprodukter. Selvom det var et fint arbejde der også gav hende mulighed for at have tid til sine børn, ville hun meget hellere være landman. En dag ringede Lone's  nabo og spurgte om hun ville hjælpe ham med at passe hans grise da han skulle opereres. Det ville hun gerne. Det gik rigtig godt og hun elskede at arbejde med grisene. Ejeren spurgte så om Lone ville overtage stalden, og det sagde hun ja til. Det var en konventionel svinebesætning, det var alt Lone kendte til den gang. Hun opfandt forskellige ting der skulle få grisene til at få det lidt bedre, som fx. en skulderbeskytter til diegivende søer, da de fik sår på skuldrene. Lone kunne ikke lide at grisene havde det sådan, så da forpagtningen udløb efter 5 år søgte hun kommunen om lov til at bygge en stald for frilandsgrise. Efter 2-3 år fik hun tilladelsen til det, men da havde hun ikke længere lyst til at have grise nogen kommerciel måde. Hun ville stadig gerne være landmand, men ikke på den måde. Nu er gården blevet en naturejendom uden sprøjtegifte og kunstgødning.

Bogen er skrevet og bygget op, så man langsomt får fortalt hvert lille del af de problematiske forhold i landbruget i dag. Man får fortalt både hvordan mad og dyr og planter behandles og hvilket syn der er på pesticider og kemikalier. Jeg synes den er rigtig god også fordi den er så personlig og ikke lægger skjul på at den er det! Man hører Lone's egen historie til sidst og hun fortæller om sin egen vej fra det konventionelle landbrug til det økologiske.

Mad Vs. Fødevarer Kap. 9

Empati = Evnen til at genkende og forstå andres følelser.
Kynisme = En filosofi, der hævder at brutalitet og egoisme er den primære grund til alle menneskelige handlinger.
(Filosofi = Handler om at undre sig over spørgsmål, der ikke findes enkle svar på.)

De industrielle landbrugskredse bruger det argument, at det konventionelle landbrug giver verdens befolkning fødevarer, og hvis de ikke brugte så meget kunstgødning og giftstoffer, ville der slet ikke komme så meget mad og det ville resultere i sult og hungersnød.
Ca. 90 % af den danske svineproduktion eksporteres, men det er ikke til lande med hungersnød. Der bliver dyrket en masse GMO-soja i Sydamerika bla. til de danske svineproducenter. Den jord hvor sojaen bliver dyrket på, kunne have været brugt til menneskemad, som kunne have givet næring til langt flere mennesker end det nu er tilfældet. Og fordi verdens husdyr spiser so meget, stiger prisen på majs, korn og ris og det gør at mange fattige ikke kan betale for den nødvendige mad. - Så man hælder menneskemad gennem dyrene, taber nogle kalorier undervejs og ender med mindre menneskemad end man begyndte med.. Det industrielle landbrug handler ikke om verdens sultende, men om indtjening og penge.

Mad Vs. Fødevarer - Brød og skuespil til folket

Livsstilsygdomme er sygdomme, som man har påført sig selv gennem valg af hvordan man lever. Så det er ens egen skyld. Det der måske holder produktionen af dårlige fødevare igang kunne man godt tro var medicinalindustrien. De har nemlig glæde af alle de livsstilsygdomme der følger med at spise dårlig fed og proteinfattig mad. Lidt uhyggeligt er det også at Sundhedsstyrelsen fx. bare i 2013 modtog 290 millioner kroner fra medicinalindustrien. Så på en måde er det medicinalindustrien der aflønner Sundhedsstyrelsen, og det er jo Sundhedsstyrelsen der fastsætter grænser for fx. hvor mange pesticiderester der må være i maden.

Vendingen "brød og skuespil til folket" blev oprindelig brugt af den romerske digter Juvenals til at forklare at man kan "bedøve" et helt folk, hvis bare de får noget at spise og noget underholdning. Så tænker de ikke på oprør. Lone Vitus bruger også citatet "brød og skuespil" og mener at det er lidt det samme der sker i dag. Her kan vi få så billig mad og masser af tv - og så tænker vi ikke rigtigt selv over hvor maden egentlig kommer fra.

Det konventionelle landbrug har mange ulemper som det bare slipper af sted med. Fx: Naboer til svineproduktioner har øget risiko for at blive smittet med resistente bakterier fra dyrene, hvis man bor tæt på en konventionel svinestald stinker der meget af gylle hele tiden og der er mange fluer, der ødelægges mange veje pga. de store landbrugsmaskiner og gyllevogne, drikkevandsboringer lukkes fordi der er blevet fundet sprøjtegifte i vandet, giftstofferne i kødet mange køber kan gøre at børn får indlæringsvanskeligheder, der er et stigende antal kræftpatienter og plante og dyrearter uddør pga. sprøjtegifte.

Mad Vs. Fødevarer - Korn

Der findes mange udgaver korn. De mest populære er hvede og ris. Der er flere typer af hvede - vilde og avlede. De avlede typer hvede der findes er bla. foderhvede, brødhvede, spelt, durum, emmer og enkorn. Før 1870'erne malede man hele hvedekerner til mel på stenkverne. Det var rigtig godt, for når mel er malet på hele kornet beholdes kimen, som er den del af kornet der indeholder mange sunde planteolier. Men stålkvernen blev opfundet. Den kan separere kornet i modsætning til stenkværnen som maser det hele sammen, og kan producere store mængder hvidt mel uden kim - uden de sundeste ting.
Man kan alt i alt sige om hvededyrkningen, at mennesker har pillet i genetikken og udvalgt de kommercielt bedste egenskaber, udpint jorden og gjort det endelige produkt til ikke bare at være næringsfattigt, men også farligt.
Størstedelen af den dansk dyrkede hvede går til husfyrfoder, det meste af det til svin. Det konventionelle landbrug arbejder på at få lov til at gøde kornet endnu mere end de allerede gør. De påstår at man med de nuværende gødningsregler har svært ved at dyrke brødhvede. Men de små økologiske brødkornproducenter viser at det altså godt kan lade sig gøre. Lone Vitus mener at grunden til at de konventionelle landmænd gerne vil bruge mere gødning er landbrugets hellige treenighed: hvede, svin og penge.

Mad Vs. Fødevarer - Æg

Man kan få  burhønseæg, skrabeæg og æg fra fritgående høns. Der er stort set ikke forskel på måden burhøns og skrabehøns behandles på. Skrabehøns er 9 dyr om at dele en kvadratmeter, mens burhøs er 13 om det samme. Skrabehøns går i flokke på gulve og er op til 20.000 høns sammen. Buthøns er op til 10 høns i hvert bur. Både burhøns og skrabehøns har dagslys eller mulighed for at komme uden for. Frilandshøns har det lidt bedre. De kan nemlig komme ud i en hønsegård. - Det kan de dog først når de er begyndt at lægge æg, dvs. når de er ca. 5 måneder gamle. Indtil da er de indendørs som i et hvert andet konventionelt opdrætssystem. Frilandshøns bliver ligesom bur og skrabehøns fodret med sprøjtet korn og GMO foder. Økologiske høns får allerede som små lov til at komme uden for og deres foder må ikke være sprøjtet og GMO foder tillades ikke.
Høns behøver ikke at få kraftfoder. Heller ikke det økologiske. Det er blevet lavet for menneskernes skyld, fordi det giver en høj, stabil æglægning, og fordi det er billigt. Selv i økologisk foder bliver der hældt ting i som ikke er nødvendigt. Fx. sojabønner der er transporteret tværs over kloden bare for at kunne presse flere æg ud af sine høns. Det er meget bedre for hønsene hvis de selv kan gå og æde græs og finde insekter. Og så skal de også gerne have en spandfuld godt korn.

Burhøns

Skrabehøns

Fritgående høns indenfor

Økologiske høns

Ytringsfrihed og Demokrati

Jeg har hørt radioprogrammer Kulturknuserne på DR P1 18 Februar 2015 kl. 9 - 10.Det handlede om ytringsfriheden og virkningerne af den uhyggelige terroraktion der fandt sted i København d. 13 februar. Hovedtemaet var ytringsfriheden og så det lille "men" der som regel altid er, når man taler om ytringsfrihed. Dem i radioprogrammet snakkede om at ytringsfriheden ikke kan gradbøjes. Dvs. at der ikke skal være enkelte ting man ikke må sige eller lave kunst om. Det nytter ikke noget at vi laver regler for hvad man må ytre sig om kunstnerisk. MEN det er sindssyg vigtigt at man tænker sig grundigt om når man ytre sig, og jo må vide at forskellige mennesker kan modtage ens ytringer forskelligt. De snakkede også om at det er vigtigt at man har ytringsfrihed i kunsten, fordi kunsten ikke bare skam være systembevarende og holde sammen på samfundet, men netop sætte spørgsmålstegn og udfordre folks evne til at tænke selv. Hvis man laver forbud om at ytre sig, kan man hurtigt ende i en situation hvor dem der laver reglerne bestemmer det hele. Faktisk lidt ligesom i nogle af de stærkt religiøse lande, hvor kvinder ikke må gå på gaden uden mænd, musik er forbudt og mænd skal have skæg. Det er vigtigt at vi bliver ved at bevare retten til at tænke selv, men selvfølgelig også at tage hensyn til hinandens følelser. 

Demokrati betyder folkestyre. Det er folket der alle kan være med til at vælge politikerne, modsat et diktatur - hvor det er en diktator der ikke er blevet valgt, som styre alt. Man kan også sige at en beslutning tages demokratisk hvis der stemmes om den. Selv småting som "skal vi male huset rødt eller blåt". Hvis man stemmer om det - så er det demokratisk. Der er også det der hedder konsensus demokrati. Her skal man ikke stemme og så bare lave en afgørelse - her skal man diskuterer sig frem til en løsning alle kan godtage, lige meget hvor længe det tager. 

Konsensusdemokrati: En form for demokrati, hvor alle skal være enige før man kan tage en beslutning.

Demokrati: Betyder folkestyre. Demokratiet opstod i de græske bystater i antikken, bl.a. i Athen.

Mad Vs. Fødevarer - Køer

Man har fremavlet to slags kvæg - Kødkvæg og malkekvæg. Kødkvæg er muskuløse og malkekvæg har store yvere.
For ca. 50 år siden var alle køer på græs i sommerhalvåret. Dengang var besætningsstørrelsen i gennemsnit 30 køer. I løbet af de seneste 10 år, er andelen af køer på græs faldet fra ca. 75 % til 25 %, og nu er den gennemsnitlige besætning på over 150 køer.
Industrikoen fodres med biprodukter der ikke kan bruges til andet, som fx. hvedeklid, mask, majs-bærme, rapskager og roepiller. De er lavet af restprodukter fra fremstillingen af mel, øl, madolie, sprit og sukker. Køer bliver betragtet som at affaldsandlæg, der kan lave unyttige rester om til mælk..
I Sverige er det en lov at køer kommer ud på græs om sommeren. I Danmark må køerne holdes indendørs til de slagtes. - Det er fordi landmændende har raget alt for mange køer til sig, så de ville skulle bruge mange marker hvis køerne skulle kunne være udenfor. Et andet problem er at mange af køerne bliver malket af robotter, så de må blive tæt på dem i stedet for at komme ud. Malkekøerne skal ligge på noget man kalder en sengebåsestald. Bunden køerne ligger på kaldes for "plantefibre". Navnet lyder ret fint, men i virkeligheden er det lavet af afføring fra køerne.
En ko kan jo kun give mælk når den har fået en kalv. I den konventionelle produktion må kalven fjernes fra dens mor efter 12 timer. Hvis den er hankøn aflives den lige efter den er blevet født. I økologisk mælkeproduktion må den fjernes efter 24 timer.
Lone Vitus mener at den egentlige grund til afhorning af kvæg er at deres horn ikke passer ind i staldende med meget lidt plads. Grunden til at køerne skal øremærkes, ikke bare i et øre men i begge, er fordi staten skal kunne spore alle dyr af hensyn til sygdomsudbrud. Men hvorfor så ikke bruge mikrochips eller noget andet mere skånsomt end de store øremærker der bliver stukket igennem kalvens sarte hud?
Der er kun få biodynamiske gårde i Danmark. På de gårde afhornes kalvene ikke, de fodres med gode ting som græs og urter, og en biodynamisk landmand kunne aldrig finde på at sprøjte markerne med GMO-gødning. Desværre er biodynamisk mælk kun tilgængelig i meget få supermarkeder.

konventionelle køer

Økologiske køer

Mad Vs. Fødevarer - Kyllinger

Den største husdyrsproduktion på jorden, er industrielt opdræt af kylling. Der bliver produceret ca. 55 milliarder kyllinger om året. De er overvægtige, har mange hjerte og lunge problemer, deres fødder er ætsede af gødning og de kan næsten ikke stå op.
Opdrætsformerne af kyllinger er lidt forskellige rundt omkring i verden. I varme egne af jorden har de lidt mere plads at være på, og husene er mere åbne for lys og luft. I Europa bor kyllingerne tæt sammen i lukkede haller.
Selvom der tales og skrives meget om kyllingers vælfærd, er det kun ca. 0,2% af de kyllinger der bliver solgt i Danmark der er økologiske. De andre 99,8 % er konventionelle.
Det er svært for små producenter at opdrætte kyllinger med henblik på salg. Det er kun få genetiske afstamninger der er mulige at sælge. Hvis en lille avler ville producere økologiske kyllinger, ville det blive besværligt. I følge loven er det kun få kyllingeracer der må bruges til den slags.
Økologiske kyllinger har ca. dobbelt så meget plads som de konventionelle. Og så har de også adgang til et udendørsarial og siddepinde de kan flyve op og sove på om natten. Og så er det ikke tilladt at bruge GMO-foder.
Konventionelle kyllinger kan findes i et hvert supermarkeds køledisk. - I færdigrætter, boullion, pålægsprodukter, i saucer og supper. Og i stort set alle caféer og rasteuranter.
Økologiske kyllinger kan findes i nogle supermarkeder. Der er næsten ingen færdigrætter og ikke særlig meget pålæg med økologisk kød i. Øko kylling kan også købes over nettet som direkte salg fra avleren.

Mad Vs. Fødevarer Kap. 4 del 3

Der produceres ca. 100 milliarder fisk om året, men ingen ser hvad der foregår til havs under overfladen. Akvakultur er opdræt af vandlevende organismer som fisk, krebsdyr og snegle. Akvakultur er i kontrast med kommerciel fiskeri, som fanger vilde havdyr. Så det skulle være lidt ligesom øko og konventionelt landbrug. Men akvakultur har længe bare været en løgn, for det er ikke meget bedre end kommercielt fiskeri. Og fordi det forurener så meget, og  de fisk man opdrætter spiser en hel masse vilde fisk, så man "sparer" så at sige ikke på fiske bestanden. Det koster faktisk mellem 3 og 4 tons småfisk at producere 1 ton laks eller ørred. Og alle de fisk kunne også godt have været brugt som menneskemad.
I norsk fiskeopdræt har man prøvet at skiftet de småfisk ud med importeret soja fra Sydamerika. Men det krævede at en lov i EU blev ændret, fordi sojabønnerne indeholder giftstoffer som de er blevet sprøjtet med på markerne. Det giftstof der er i sojabønnerne, kan bla. give fiskene kræft og andre sygdomme, men det betyder ikke rigtigt noget, for fiskene kan ikke nå at udvikle kræften før de slagtes..
Man bruger også kød og benmel fra landbrugsdyr til fodring af fiskene. Nogle steder indeholder deres foder også afføring fra husdyr og andre klamme ting.
Lone Vitus synes at der på den laks man køber i supermarkedet burde stå alt hvad den har fået at spise, alle de giftstoffer og antibiotikatyper.
Laks kan få noget der hedder en lakselus. Det er krebsdyr der bider sig fast på laksen og suger både blod, skind og skæl. Det kan være så voldsomt at de spiser så meget af laksen, så den svømmer rundt med kraniet blottet. De laks der lever vildt i naturen har et slimlag der beskytter dem mod lakslus, men burlaks er så slidte at de ikke har det lag. Så derfor bliver der brugt pesticider til at bekæmbe lusene. Men der bliver brugt så meget gift at lusene nærmest bliver immune over for det, så det virker slet ikke!
Bur-fiskene er ikke de eneste dyr der bliver skadet - det gør fuglene også. I Norge er mange fugle døde, fordi de ikke kan fange fisk mere. Et andet problem er når fiske-burene går i stykker, hvis der fx. er et voldsomt uvejr. Det kan være mellem 25.000 - 50.000 fisk der slipper ud. De undslupne fisk vil så spise fiskeæg og nyklækkede artsfælder og lakselusene vil også slippe ud til andre vilde
fisk..

Akvakultur 

Mad Vs. Fødevare Kap. 4 Del 2

Man kan dyrke grøntsager og frugter så de vokser hurtigere end normalt, men det bliver de ikke bedre af! Når de bliver dyrket med kunstigt lys og gødning, smager de dårligere og er nok ikke lige så sunde som dem der fx. er dyrket i et lille drivhus eller ude i en have.
Vi bør spise sæsonens frugt og grønt når den er der - jordbær om sommeren, æbler om efteråret osv. - I stedet for at købe kunstigt dyrket og transporteret grønt, der alligevel ikke rigtig smager godt.
Vækstlighed, transportegnethed, udseene, sygdoms-resistens og ensartethed er de vigtigste egenskaber for en kommerciel grønt-avler. Hvad så med smag og næringsindhold?
Der blev lavet et forsøg med diabetes patienter, der gik ud på at se om det hjalp dem hvis de fik gode grøntsager at spise i stedet for bilige kunstige dyrket. Og det viste sig at det kunne gøre en betydelig andel af patienterne stort set fri for diabetessymptomer. Man har også fundet ud af at børn kan få nedsat intelligens og andre former for skader, hvid mødre har spist konventionelle fødevarer under graviditeten.

Kartofler er verdens 4. største afgrøde. Man spiser ikke ligeså mange kartofler som man gjorde en gang, selvom vi har klimaet til at dyrke dem. Kartofler har et højt indhold af C-vitamin og mange andre vigtige næringsstoffer. Den virker på samme måde som fibre i tarmsystemet og kan fx. mindske risikoen for tarmkræft. Men nu er kartoflen en af de mest giftbehandlede fødevarer. Konventionelle kartofler bliver sprøjtet med en masse gift for at forhindre skadedyrangreb. De bliver også sprøjtet ca. hver 4. dag for at holde planterne flotte og grønne og så de ikke får skimmelsygdomme. Når kartoflerne er færdige nede i jorden sprøjtes de igen. Og det gør de også når de er kommet ind i de haller hvor de ligger før de kommer i supermarkederne. Mindst 36 forskellige sprøjtegifte kan der blive brugt i kartoffeldyrkningen. - Kartofler er før blevet sprøjtet med et stof, som man nu mener er skyld i bidøden.

konventionelle kartofler i en hal

Mad Vs. Fødevarer kap. 4 Del 1

Lone Vitus mener at man kan inddele fødevarer i 3 grupper.

1. Fødevarer der har givet skader på omgivelserne (vildt dyreliv, jorden, havene osv.) 
2. Fødevarer der er blevet lavet med følge af unødig lidelse på dyr og mennesker. 
3. Fødevarer der indeholder uvelkomne stoffer. 

Konventionelt dansk svinekød er repræsenteret i alle de tre grupper. Det er de fleste fødevarer i en dagligvarebutik.

Humlebier og honningbier er meget truede i hele verdenen, mange arter af humlebier er udryddet og honningbier ses sjældnere og sjældnere. Bier er meget vigtige, fordi de fleste frugter og grøntsager er afhængige af bestøvning. Så hvis bierne forsvinder er en stor del af landbrugsproduktionen i farer. 70% af alle afgrøder stammer fra planter, som skal bestøves af bier. Mandelplantagerne i USA må h hvert år leje bistade med over 40 milliarder bier, for uden bierne ville mandelplanterne ikke blive til noget. Men bierne kan ikke blive og bo i mandelplantagerne, fordi der bliver sprøjtet ca. 7000 tons gift over mandeltræerne efter mandeltræerne blomstre og det kan bierne ikke bo i.
I Kina er der ikke midler til at få transporteret bier ind til frugt og grønt-plantagerne.
En masseproduceret pærer bliver bestøvet ved at tusindvis af mennesker kravler de rundt i træerne med små hønsefjer og på den måde bestøver pærerne kunstigt ved at tage pollen fra en støvdrager på én plante til støvfanget på en anden, altså fra han til hun.
Mennesker kan muligvis lave biernes arbejde i fremtiden. Men de blomster vi ikke har interesse i at bestøve, vil forvinde. Og det vil mange insekter også. Og når de forsvinder så vil krybdyr og småfugle også langsomt forsvinde.
Lone Vitus mener at den giftsprøjtende del af landbruget er skyld i at der er mangel på bier. For planter der bliver sprøjtet med gift, bliver jo giftige, også  for bierne.
Shell og Bayer har op gennem 80'erne og 90'erne udviklet giftstofgruppen neonicotinoider der virker som nervegift for insekter. Det udgør 40% af alt insektmiddel der sælges. I 2012 tjente de 2,63 milliarder dollars. I 2013 lykkedes det så at få et 2-årigt forbud mod nogle af midlerne i EU - Men kun ved de planter bierne foretrækker.

Mad Vs. Fødevarer Kap. 3

I 1974 udgav levnedsmiddelstyrelsen positivisten, som er en liste/oversigt over godkendte tilsætningssstoffer i levnedsmidler (fødevarer.) Men listen ser bort fra alle resterne af fx. giftstoffer der i forvejen findes i avlede råvarer..
Før i tiden var produktionen af kød, mælk og æg baseret på at dyrene fik det, menneskerne havde tilovers. Efter 2. verdenskrig lærte man at lave giftgasser der kunne slå insekter ihjel, og senere så man kunne få alt ukrudt væk. Man begyndte at producere kunstgødningskoncerner i store mængder. Landbruget blev til den største kuldioxid udleder på hele jorden.
Hvert år produceres der ca. 70 milliarder husdyr, 2/3 af dem i industien. De ses som produktionsapparater og ikke som levende væsener. Produktionssystemet gør dyrene syge, og for at modvirke det bruges der store mængder antibiotika. Ca. halvdelen af verdens forbrug af indsprøjtes eller hældes i dyrene.
Ved stordrift ved man, at den enkelte varer ikke har en betydelig værdi, men fordi det sælges så billigt er der rigtig mange mennesker der køber det - For man tilstrækkeligt mange 10 kr. bliver det før eller siden til millioner.
Der er regler omkring dyrlægetilsyn af besætninger i Danmark. Større besætninger har deres 'egen' dyrlæge der kommer fast ca. 1 gang om måneden og tjekker dyrene. Men dyrlægerne siger ikke noget om hvor dårligt dyrene har det. Men det er selvfølgelig heller ikke grisene der betaler dyrlægeregningen.
Husdyrssundheden vurderes i forhold til produktionen og ikke i forhold til det enkelte dyr. Nogen siger at "hvis ikke dyrene havde det godt, ville de ikke være så produktive." Det er ikke rigtigt! Produktivitet kan fremkomme med tvang. Den høje produktivitet i husdyrbrugene kommer af avlsarbejde der har fået dyrene til at yde mere end deres kroppe kan klare. Det er ikke rigtig størrelsen på de konventionelle landbrug der er problemet. Problemet er at dyrene er blevet fjernet fra jorden. Høns og grise lever på tremmer, presset tæt sammen indendørs. Der er slet ikke mulighed for naturlig adfærd.
De fleste varer i supermarkeder er skabt på kemibaserede industrielle landbrug. Lone Vitus synes at man skulle mærke de konventionelle varer med et dødningehovede, i stedet for at det bare er de økologiske varer der skal mærkes. Det er da en meget god ide. ;-)

Mad Vs. Fødevarer Kap. 2

Når man åbner munden og kigger på sine tænder, kan man se, at vores tandsæt har en stor lighed med det man ser på aber og grise.
Lone vitus mener at det mest værdifulde for en selv er kroppen - for når alt kommer til alt, så har man ikke andet.
I mange år har der været uenighed om hvorvidt økologisk mad er sundere end konventionelt. Det er altså ikke ligegyldigt hvordan jorden, planterne og dyrene behandles. Et hold forskere fra New Castle University har gennemgået 343 studier af forskelle mellem økologiske og konventionelle produkter. Analysen viste at økologiske produkter har et meget højere indhold af antioxidanter, der bla. mindsker risikoen for hjertekarsygdomme, kræftsygdomme og alzheimers. Den viste også at økologiske produkter har et meget lavere indhold af sprøjtegiftrester og at økologiske produkter har et højere indhold af vitaminet og mineraler end de konventionelle har.
Der er forskel på at avle råvare med økologiske principper og på det statskontrollerede regelsæt. Forskellige lande har forskellige økologiregler. I Danmark er det er tilladt at gøde økologisk jord med konventionel svinegylle, selvom det indeholder medicinrester og sprøjtegift fra grisens foder. Så der er i hver fald plads til forbedring i de danske økologiregler. Men når det handler om kød, mælk og æg er der skrappere krav til af opfylde dyrenes naturlige behov.
Ordet "økologi" blev skabt af en tysk biolog i 1866 og betyder direkte oversat fra græsk "kundskab om husholdning". Det handler om at være betænksom og respektfuld.
Lone Vitus mener at mad kan laves af grøntsager, frugt, korn, ris mm. som er avlet i sund jord. Mad kan også laves af kød, mælk og æg som er lavet af dyr der har haft det godt. Eller af fisk, planter eller skaldyr der har levet i frisk vand.
Længere er den ikke.

Mad Vs. Fødevarer Kap. 1

Jeg er igang med at læse bogen Mad VS. Fødevarer skrevet af Lone Vitus.
Bogen er skrevet til dem, der gerne vil spise anstændigt. Det nemmeste er ikke at tage stilling, men det kan man ikke når det handler om mad. Det er sværere at vælge fra eller til i forhold til fødevarer, fordi alle har brug for mad for at kunne leve. Det er ikke det samme med fjernsyn eller en rejse, for det kan man sagtens leve uden. Det kan man ikke med maden fordi den er livsnødvendig, og alt det vi spiser har konsekvenser for dyrene, jorden og menneskerne. Bogen er skrevet for at give et forståeligt billede af vores fødevareforsyning og tingene der sker bag.
Kvaliteten på mad er faldet, og det er den fordi næsten alt frugt og grønt bliver fyldt med sprøjtegift og alt mulig andet. Det er flere penge til producenten,  men madens vitaminer og næringsstoffer er faldet. Udgangspunktet i råvareproduktionen er et landbrug, der er kemisk baseret og en industriel fremstilling af kød, æg og mælk. Og dyrene holdes på en måde der slet ikke tilgodeser deres behov.
Medierne tager af og til emner op som indholdet af kanel i bagværk og krumme agurker fordi det er let at forstå. Og så har man noget man kan gå og være forarget over, i stedet for at tænke på de rigtige problemer, som fx. hvordan dyrene bliver behandlet i det industrielle landbrug.
Mange siger at det ikke kan have den store betydning hvad den enkelte person spiser. For der er milliarder af mennesker, så hvis en person ændre sine spisevaner vil det ikke gøre noget. Men uden enkeltstående mennesker, kommer vi ikke op på milliarder. Hvert menneske og hvert eneste valg har en betydning. Alle ændringer starter i de små.

En fedtet historie om madvaner 2

Idag ved vi at der er vitaminer i grøntsager som er godt for vores kroppe. - Engang mente man at grøntsager skulle koges i mange timer for at kunne fordøjes. Nogle fødevarer har ændret sig. Der er fx. mindre fedt i flæsk og vi får ikke så meget salt som man gjorde engang, fordi vi har fået frysere og andre metoder til at gemme mad på, i stedet for at salte det. Efter anden verdenskrig, var friske importerede varer for alvor blevet en del af danskernes hverdagskost. For 100 år siden, kendte næsten alle til rosiner og andre eksotiske tørrede frugter, også selvom de var fattige og ikke fik dem så tit. Men frugter som banan og appelsin var meget sjældne i 1913. Jeg tror måske det var fordi at de tørrede frugter jo kan holde sig længere end de friske, så derfor kunne man ikke rigtig få nogle gode frugter der kom langt væk fra.
Når de fattige i 1913 skulle have noget lækkert at spise, spiste de hvidt raffineret sukker, som blev lavet til små kager. Det er der stadig mange der spiser som festmad i Sønderjylland.
I 1912 blev der lavet en lov i Danmark, som begrænsede muligheden for at sælge alkohol. Så forbruget af alkoholiske drikke faldt meget i den tid. Men fra anden verdenskrig steg forbruget af stærk øl meget, frem til 1980'erne. Udviklingen af alkoholforbruget, syldes også at det ikke kun er mændende der drikker. Nu er kvinder og de unge også med.
I 1913 var smør et festmåltid for de fattige, fordi det var dyrt. Dengang syntes man at smør var sundt og godt, fordi det har så mange kalorier i. I 1880 blev margarinen opfundet, og det erstattede så smørret hos de fattige, selvom det smagte rigtig dårligt den gang.

Det nye nordiske køkken

Det nye nordiske køkken er en kosttype, der udvikles i forbindelse med forskningsprojektet
OPUS ved LIFE. Kosten  skal tage hensyn til både det enkelte menneskes sundhed og til planetens.
Der er blevet opstille nogle principper, man bør leve efter i det nye nordiske køkken:

• 1. Spis mere frugt og grønt hver dag 

• 2. Spis mere fuldkorn (havre, rug og byg)

• 3. Spis mere mad fra havet og søerne

• 4. Spis kød af højere kvalitet, men mindre af det

• 5. Spis mere mad fra de vilde landskaber

• 6. Vælg økologisk hver gang du kan

• 7. Undgå tilsætningsstoffer i maden

• 8. Vælg flere måltider på bagrund af sæsonen

• 9. Spis mere hjemmelavet mad

• 10. Smid mindre mad ud

En fedtet historie om madvaner

Jeg har læst artiklen "En fedtet historie om madvaner" skrevet af Marianne Fajstrup søndag, 4. august 2013.
For 100 år siden var en vigtig kvalitet ved en fødevare, at den havde et højt kalorie indhold. De første årtier af 1900-tallet bliver kaldt kaloriealderen. Der handlede det kun om at få flest mulige kalorier til få penge.
Det var i 1913 man begyndte at tale om vitaminer. Den gang var det en betegnelse for de mystiske hjælpe stoffer i maden.
I 1913 kendte man til diæter, men de blev ikke udbredte før i 1920'erne og 30'erne. Dengang var man meget bange for at få forstoppelse, da man mente at det kunne få giftstofferne til at brede sig i kroppen så man fik sygdomme - Derfor gik man på diæter. Mændende gik på diæter ved ikke at drikke for meget portvin for at undgå at få podagra.(som er en gigt-sygdom)
Det var først i 1960'erne at overvægt blev til et problem. Der begyndte staten så at lave oplysnings kampanger omkring kost.
Man begyndte at tale om "livsstilssygdomme" i 1990'erne. D et er sygdomme der har med livsstil at gøre. Altså fx. den amerikanske tv kultur gjorde at folk havde en livsstil foran tv'et hvor de åd "tv dinners."  Eller folk på kontor hele dagen, der får livsstilssygdomme som blodpropper pga. stillesiddende arbejde.
En af de største bevægelser der er sket med fødevareforbruget er sket med kartoflen. Mange danskere skal have kartofler for at der er et rigtigt varmt måltid. Men der har alligevel været et stort fald i forbruget. Det er gået den anden vej med kødet. Det spiser vi mere af nu. I 1913 var det kun de rige der fik meget kød, men nu har alle fået råd til det.

Madpyramiden som den ser ud nu