fredag den 19. december 2014

Artikkel: Sprøjtemidler er bedre end økologi

Jeg har læst artiklen "Sprøjtemidler er bedre end økologi" skrevet af Frederik Thalbitzer fra Landbrugsavisen, Fredag, 28. november 2014.
"Økologi reducerer udbytterne kraftigt, og med rent økologisk jordbrug kan man ikke brødføde verdens befolkning i fremtiden, ligesom det ikke er bedre for miljøet." Og "Økologisk mad er heller ikke sundere end den konventionelle. Det viser forskning." står der i den nye bog, Den økologiske Drøm, og det har sat debatter igang i både Sverige og Danmark.
Landbrugsavisen besøgte tre forfattere på Sveriges Landbrugsuniversitet, for at høre, hvad de synes om de påstande. Om de synes at konventionelt landbrug er bedre end økologisk.
De mener at konventionelt landbrug er bedre end økologisk, fordi at der er blevet lavet mange forsøg, der sammenligner økologisk landbrug og konventionelt. Og de vise at kvælstofudvaskningen pr. hektar ikke er mindre hos økologer.
De tror at 100% økologi vil føre til sult, fordi udbytterne i gennemsnit er halvt så store pr. hektar i økologisk jordbrug som i det konventionelle. Så hvis alt var økologisk ville der ikke være nok mad. De siger også at det kun er ufatteligt små mængder af de sprøjtemidler de bruger, der ender i vandmiljøet. Og at det økologiske jordbrug udleder mere kvælstof end det konventionelle.
De mener også at det er økologisk jordbrug, der udpiner jorden. For de fjerner mere, end de tilfører. De mener også at økologerne ikke kan holde balancen, hvis de forbyder input fra konventionelt jordbrug som fx. benmel(gødning der er lavet af knuste knogler af dyr), hønsegødning og produkter fra biogas..
Jeg synes selv at det godt kan være at HVIS det økologiske landbrug havde i sinde at dyrke fuldkommen ligeså meget korn/kød så ville de også komme til fx. at udlede kvælstof. For det kan jorden slet ikke holde til naturligt. Men det er ikke det økologerne vil! Og de her tre forfattere fra Landbrugsuniversitetet snakker kun om markerne og sprøjtegift, de tænker slet ikke på dyrene i det konventionelle landbrug, og hvordan de har det, de tænker kun på hvor meget kød der kommer ud af dem..
Konventionelt landbrug

Økologisk landbrug

Kilde: http://landbrugsavisen.dk/interview-spr%C3%B8jtemidler-er-bedre-end-%C3%B8kologi

onsdag den 17. december 2014

Forsvar for skaberværket 4

Zoologen Herluf Winge testamenterede for snart 100 år siden en del af sin formue til at sikre et fristed “til fredning af planter og dyr, også de såkaldt skadelige”. Han ville også have at der også blev plads til den fredløse skarv. Dengang blev skarven også kaldt dødsfuglen, ålekragen og søravnen. Og der blev plads til skarven. Nu er mange søer overladt til naturen i hele Danmark.
Memento mori betyder på latinsk "husk, at du skal dø." Det er en påmindelse om livets korthed.
Memento mori og flåten/det farlige - Tænk hvis der ikke var noget farligt, eller noget spændende eller uhyggeligt. Så ville livet miste noget af sin opleveseskraft, for det ville nok være kedeligt bare at gå rundt og aldrig skulle dø og alt var smukt.
 Michael bruger ikke stjerner og galakser til andet end at glo på. Og det er han tilfreds med, selvom solen ikke lever evigt, og på et tidspunkt hamrer en meteor nok ind i vores planet og nulstiller livet. Men alligevel tilbeder han skaberværket og vil forsvare det til han dør. Ikke fordi det er nyttigt, men fordi, det findes..

"Jeg er ret sikker på, at sansen for sommerfugle og kendskab til dem forvandler mennesker kraftigt, hvad enten de nu er videnskabsfolk, digtere eller bare fortolkere." - Sætning af Erik A. Nielsen.
Han mener at vi påvirkes og finder betydning i det at vi opfatter eksempelvis sommerfuglen. Vi oplever dens skønhed (og gedehamsens brutalitet) og sætter os på den måde i forbindelse med hele den levende verden. Vi ser, tænker, lærer noget om livet og os selv. Lærer noget der ikke er ord, men sansninger.

Kort fortalt, så handler Michael Stoltze's essay om at alle levende skabninger er en del af jorden, også selvom de er farlige, grimme eller unyttige.


torsdag den 11. december 2014

Klyden

  • Klyden er en vadefugl der har lange blågrå ben, et langt spist næb og sort-hvide fjerdragt. 
  • Den hedder en klyde, fordi den siger et ofte gentagende klyt-klyt.
  • Klyden bliver også kaldt for skomagerfugl, da dens  opadbøjede næb ligner en skomagersyl. 
  • Den hører til de få vadefugle, der svømmer godt, da den har svømmehud mellem tæerne
  • Klyden lever af insektlarver, små krebsdyr og bløddyr
  • Klyden er udbredt i Europa og Centralasien østpå til det nordvestlige Kina
  • Den yngler også i Øst- og Sydafrika
  • I Danmark yngler klyden i spredte kolonier, på kortgræssede strandenge eller småøer, hvor den ikke kan nås af ræve
  • Der er ikke nogle klyder på Bornholm desværre :-( Selvom der ikke er ræve her ovre! 





Forsvar for skaberværket 3

Over 95 % af arterne der lever på jorden er unyttige. Så det er kun ca. 5 % der har en særlig betydning for økosystemets funktion. Men de dyr der er unyttige, irriterende eller farlige har alle en betydning for os, fordi vi spejler os i og  bliver fortroelige med alle de både farlige og fredelige livsformer! Fx. løven. Den æder husdyr og mennesker, men den er symbol på styrke, mod og magt, dyrenes konge. Derfor kan vi godt lide løver.. Vi ville ikke være dem vi er hvis vi ikke kendte til løven eller sommerfuglen. Vi bruger de andre livsformer som noget vi måler os op ad. Vi skaber hisotien "om os" i forbindelse med vores forståelse af naturen.
Michael siger at "Livet giver kun mening med døden som ledsager." Så hvis intet var farligt, så ville livet ikke give mening.

onsdag den 10. december 2014

Forsvar for skaberværket 2

Michael mener at de fleste mennesker i vores tidsalder ikke tænker på meget andet end sig selv og at æde.
Han skriver et citat af den afdøde Carl Von Linné. Det er om at det er slemt at mennesket mest tænker på sig selv og ikke opfører sig som den gode gæst der ligger mærke til alt det dejlige der er på jorden - men mest tænker på at æde..
Livet på jorden har mindst fem gange været ramt af masseuddøen, som hver gang har udslettet over halvdelen af alle arter. Sidste gang det skete hvar for ca. 65 milioner år siden, da en meteor ramte jorden. Den skabte alvorlige miljøforandringer, der bla. gjorde at de sidste store dinosaurer forsvandt. Forskere siger at vi nu befinder os i den tidlige fase af jordens sjette masseuddøen.
Danmark er sammen med 189 andre lande og EU medlemmer af FN’s Biodiversitetskonvention. Formålet med konventionen er at fremme en bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer.
Verdens statsledere vil via FN’s Biodiversitetskonvention forsøge at standse det levende skaberværks tilbagegang inden år 2020. Der er aftalt nogle mål, som medlemslandene har aftalt at arbejde hen mod. Men der er ingen garantier for, at målene bliver nået.


Bøger skrevet af Michael Stoltze:

  • Naturlommekalenderen 2015
  • Danmarks nationalparker
  • Dagsommerfugle i Danmark 
  • Danske sommerfugle
  • Dansk natur

Citat af Carl Von Linné:
”Mennesket, der er bevidst om sig selv, betragter verden som den Almægtiges skueplads, overalt smykket med de største undere, frembragt af den Almægtige. Men mennesket er sat her som en gæst, som alt imens han delagtiggøres i disse undere, burde prise Herrens storhed. Uværdig at accepteres som gæst er den, som lig kvæget kun tænker på sin bug og ikke ved at undre sig over og værdsætte værtens vældige værk.”

Carl Von Linné 

tirsdag den 9. december 2014

Forsvar for skaberværket 1

Jeg har læst essayet "Forsvar for skaberværket" skrevet af Michael Stoltze, d. 8 oktober 2014.
I 1914 syntes man at skarven skulle dø. Den var fredløs og udryddet som ynglefugl i Danmark. Nu, i 2014, er skarven fredet og yngler overalt i Danmark.
Michael lægger vægt  på noget han kalder for "natursynet." Det er den måde man i en historisk periode ser naturen på. Det ændre sig jo..
Michael mener at man ikke tror på Gud mere, som ham der har skabt det hele sådan bogstaveligt talt. Jorden er skabt af naturkræfterne siden The Big Bang. Man ved at det er fysik og kemi. "Gud er død, men skaberværket findes." (som en filosof der hed Nietzsche sagde..) Han mente at man ikke rigtig tror på Gud mere, men at der jo stadig er et skaberværk..
Flere spørger nu hvad vi skal med alle de forskellige arter. Hvorfor skal de være her hvis de er farlige for os, eller bare ikke gør nytte? Michael mener at livet kræver specielle fysiske betingelser for at opstå og udvikle sig.
Jeg tror at han vil forsvare alle de arter af liv der findes på jorden, selvom de er farlige, fordi at de jo er en del af jorden. Hvert enkelt lille skaberværk, selv rotten, tægen eller ormen.
Sætningen i salmen af Brorson betyder, at selv alle de stærkeste mænd med aller mest magt og styrke til at bestemme alt muligt her i verden  jo ikke en gang vil kunne sætte et blad på noget så tilsyneladende ubetydeligt som en brændenælde. Så måske er det i virkeligheden det der er det mest betydningsfulde.. Naturen, livet, dyr, planter og ikke menneskenes magtsyge.

Sætningen i salmen af Brorson:
"Gik alle konger frem på rad i deres magt og vælde, de mægted ej det mindste blad at sætte på en nælde."

  • Hans Adolph Brorson: Var en dansk salmedigter og biskop i Ribe. 
  • Carl Linnaeus: Var en svensk botaniker læge og zoolog. Han er også "fader" til den moderne økologi.
  • Friedrich Wilhelm Nietzsche: Var en tysk filosof. Han skrev kritisk om moral, religion, kultur, filosofi og videnskab.


Kilde: https://dansknatur.wordpress.com/2014/10/08/forsvarstale-for-skabervaerket/